Du, såvel som andre, kan få behov for - og glæde af - tilbud om en
akut afbudstid. Det forudsætter bare, at vi når at få besked i så
god tid, at vi kan ringe videre til den næste på listen. Senest
24 timer før, og meget gerne endnu tidligere. Jo før, jo
bedre. Tak :-)
Dækket af sygesikringen:
Hvis du er dækket af sygesikringen er reglerne for udeblivelser
og afbud fastlagt i sygesikringsoverenskomsten: senest kl.
16 dagen før aftalt tid, gerne med en besked på telefonsvareren
eller SMS.
Akut syg:
Vi er dog så "flinke", at hvis du vågner om morgenen,
og er meget akut syg må du gerne lægge en besked på vores
telefonsvarer senest kl. 7.00. Alt andet er dog stadig inden
kl. 16 dagen før.
Glemmer du at melde afbud:
Hvis du glemmer en aftale eller melder for sent afbud, skal
du betale egenandelen (kr. 314) første gang. Næste
gang det sker, beregnes dobbelt egenandel, kr. 628. Der bruges ikke
af dine "samtaleklip".
Hvis du betaler selv, eller er dækket af en forsikringsordning:
Der skal ringes afbud senest 24 timer før aftalt tid, med undtagelse
af akut sygdom (som ovenfor) på telefonsvareren inden 7.00. Ellers
beregnes betaling for en afholdt time.
NB: Mange forsikringsselskaber dækker ikke udeblivelser/for
sene afbud, hvorfor man sandsynligvis må påregne selv at skulle betale
denne time.